Om KV61
KV61’s vision
Over de næste par år er det KV61’s vision, at blive Københavns mest attraktive volleyballklub, både hvad angår hold- og klubfølelse og det idrætslige. Høj kvalitetstræning og stærkt sammenhold skal være kendetegnende for KV61. Kendetegn som er så betydningsfulde, at klubbens medlemmer har en interesse i at fortsætte med at spille volleyball i KV61 mange år fremover. Kendetegn som er så markante, at medlemmerne altid anbefaler klubben til venner og bekendte, der ytrer interesse for volleyball.
KV61’s visioner har overordnet tre fokuspunkter; klubånd, holdfordeling og økonomi.
Handlingsplan for klubånd
Med et fokus på et godt sammenhold, tror vi, i KV61, at vi dels kan skabe en vedvarende interesse for volleyball og endvidere et tilhørsforhold som vil danne en stærk klubånd i KV61. Det stærke sammenhold skal afspejles på hvert enkelt hold samt på tværs af holdene. Hvert medlem skal identificerer sig selv ikke kun som volleyballspiller, men også som KV61-spiller.
Et stærkt sammenhold tror vi på også vil afspejles i gode resultater på banen. Sammen med stærke trænerkompetencer vil skabe et højt udviklingsniveau hos den enkelte og holdet som også skal være med til at skabe resultater på banen. Med et KV61 tilhørsforhold hos hver enkelt spiller og med udgangspunkt i dette, kan vi skabe både en stærk hold- og klubånd. En ånd der er gennemsyrende fra 1. hold til kidshold.
Klubånden skal styrkes gennem både turneringer og stævner, og diverse arrangementer fx fælles opgaver og festlige begivenheder. Klubben har gode traditioner for farverige og sjove fester, hvilket fortsat skal være på programmet. Fremover vil arrangementerne være mere planlagte, således at klubbens medlemmer kan glæde sig til fx den årlige opstartsfest, julefrokost og sæsonafslutningsfest. Samtidig vil KV61 fremover integrere juniorafdelingen i dele af klubbens sociale liv. Dels ved deltagelse i diverse arrangementer, og dels ved en opmærksomhed på klubbens hjemmekampe, så fællesskabet også styrkes herigennem.
Handlingsplan for holdfordeling
I sæsonen 2010/11 vil en styrkelse af herreholdet blive prioriteret højt blandt andet med en forøgelse af spillere og mere målrettet træning. En mere heterogen fordeling af køn vil på sigt styrke klubben både socialt og sportsligt. Herreholdet vil i denne sæson gøre en seriøs indsats for at udfordre deres modspillere i 2. division og klubben vil støtte op om dette blandt andet i forbindelse med fordeling af sponsormidler, trænerkapacitet og spilletider. Endvidere vil klubben den kommende sæson starte et mixhold op med formålet om at kunne tilbyde nye som gamle spillere at spille på hold med modsatte køn. Oprettelsen af mixholdet skal som herreholdet være med til at få flere mandlige medlemmer i klubben. Med klubbens juniorafdeling har KV61 ambitioner om at blive endnu flere spillere indenfor de næste 3 år, derfor gøres der en aktiv indsats for at erhverve nye juniorspillere. Dameholdene er stærkt repræsenteret i klubben og strategien for dameholdene er at holdsammensætninger bliver stabile således, at der kan ydes optimale resultater i forhold til hver enkelt holds og spillers evner.
Handlingsplan for økonomi
KV61 er og vil fortsat være en forening. Trods dette er det klubbens intention, at der over de to kommende år skal genereres et fornuftigt overskud i klubbens økonomi. Det skal give mulighed for at sikre fremtiden gennem økonomisk rum og stabilitet, så der trods pludseligt uventede udgifter stadig er en sund økonomi i klubben. Et eventuelt for stort overskud vil således kunne bruges på forbedring af fx faciliteter såsom flere bolde, mere tilskud til turneringer, et klubarrangement eller andet relevant til gavn for KV61 og dets medlemmer.
